Adams æbler - et film projekt

Tilmeldingsfrist: 9. januar 2012
Alt for ofte ser man kun en film en enkelt gang - men her er muligheden for at gense Adams æbler - en film om menneskets gode og onde sider. Med et glimt i øjet berører Anders Thomas Jensens film kristendomsfaglige temaer som: Hvori består menneskelig ondskab, kan man vende den anden kind til, uretfærdighed eksemplificeret gennem Jobs bog, æblet som symbol på arvesynd og syndefaldsmyten, der vendes på hovedet i filmen.
Filmen egner sig også til danskundervisningen, filmanalyse og etik.
Filmen er fuld af kristen symbolik, sort humor og en "venden alt på hovedet". Den provokerer os til at tænke anderledes og måske endda revurdere vores til tider forudindtagne holdning til etik og moral og forestilling om godt og ondt.
Målgruppe: 8.-10. klasse - Projektperiode: Jan. - feb. 2012 - Anslået timeantal: 5-10 lektioner - Fag: kristendomskundskab, dansk, samfundsfag - Biografbesøg: 1. februar kl.10 i Bibliografen


fsgh.dk
