Til forsiden
This div will be replaced

Fotos fra udvalgte projekter

Folkekirkens Skoletjeneste i Gladsaxe og Herlev har siden begyndelsen i 2006 udviklet og kørt en række projekter for kommunernes elever.
Nedenfor ses billeder fra et udpluk af disse.

De syv dødssynder - 2010

I middelalderen blev der sat ord på menneskets aller dårligste egenskaber. Syv var der i alt - og de blev kaldt Dødssynderne: Stolthed, grådighed, begær, fråseri, vrede, misundelse og dovenskab. Men hvordan står det til med dødssynderne i dag - og er nogle af de engang så slemme synder blevet til dyder i stedet?
Eleverne arbejdede med begreber som arvesynd, dødssynd, dyder og moderne dyder. 
Projektet blev afsluttet med en workshop, hvor eleverne sammen med kropsterapeut og stuntman Karim Maktabi satte krop på dødssynderne. Sammen skulle de se, om de kunne finde den gyldne middelvej ... og det gik ikke stille for sig. 

Et æble med bid i - 2010

"I skal lave et kunstværk af slik - men I må ikke spise slikket! Sker det, kan I ikke vinde spillet!" Hvad kan friste dig? Slik? Penge? Viden? Det var hårde opgaver, der blev stillet eleverne fra 19 4.-6. klasser i september 2010 i forbindelse med projektet Et æble med bid i - et spil om nysgerrighed og fristelse.

Eleverne havde alle arbejdet med Bibelens fortællinger om fristelser - Eva i Paradisets Have og Jesus i ørkenen. Nu skulle de mærke på egen krop, hvad det vil sige at føle sig fristet - og om hvad der sker, hvis man følger sin nysgerrighed.

Fastelavn 2010

Eleverne lytter til fastelyde i kufferten - der er både klassisk musik og en insisterende stemme der siger: "Kom bare, prøv et lille stykke chokolade - det sker der ikke noget ved..."

30 klasser var på Fastelavnsvandringe i 8 forskellige kirker. Eleverne skulle lege fest og mæthed, mærke på melen til Hvide Tirsdag, gå i sæk og aske Aske onsdag og opleve stilheden i fastens 40 dage.

Tro og viden 2010

I anledningen af 200-året for Darwins fødsel arbejdede elever i 7.-9. klasse med tro og viden. De to begreber blev ikke modstillet hinanden, men blev set som forskellige sprog, man kan vælge at formulere sig i på forskellige tidspunkter i livet.

Eleverne oplevede en grænseoverskridende fortælle-workshop ved fortæller Anette Skov og skuespillerene Katrine Axiel, Christine Woolff og Henrik Paludan.

Når søskende strides 2009

Hvorfor må han når jeg ikke må? - Søskendestridigheder har været kendt til alle tider. I Bibelene findes mange fortællinger om søskende, der ikke altid er kommet lige godt ud af det med hinanden.

Elever fra 1.-3. klasse har arbejdet med bibelske søskendefortællinger, hvorpå de har besøgt Statens Museum for kunst, hvor de har set skulpturer og malerier om de pågældende fortællinger.

Folkekirkens Skoletjeneste - Værebrovej 156 C - 2880 Bagsværd - 27575667 - fsghfsgh.dk

0.og 1. klasse inviteres til koncert. Fokus er fire skønne salmer > Mere om En verden af musik og sang 

Der er få biografpladser tilbage til udskolingsklasser, der vil arbejde med Adams æbler, Jobs bog og menneskets ondsindede og godvillige sider > Adams æbler

Flash is required!
TYPO3 CMS