|
Viden om kristendom
|
|
Folkekirkens Skoletjeneste i Gladsaxe og Herlev |


|
Projekter 2010 / 11
|

|
|
|
|
Et æble med bid i Tilmeldingsfrist: 16. juni 2010
Når Eva spiser af æblet i Edens Have er det et billede på menneskets balanceakt mellem nysgerrighed og fristelse. Bibelfortællingen om kundskabens æble er en myte, der har fulgt menneskeheden helt ind i nutiden – se blot på firmaet Appels logo.
Med fokus på æblet som symbol på nysgerrighed, kundskab og viden skal eleverne arbejde med deres egen nysgerrighed og mulighed for at skabe nye veje i en ukendt verden.
Projektet inddrager æblets forskellige sider, hvilket ses i religion, ordsprog, kunst og talemåder. Under arbejdet med æblets historie og symbolik inddrages tekster i forskellige genrer: bibeltekster, eventyr og myter. Sidst men ikke mindst inddrages den kuriositet, at Bibelen egentligt blot fortæller at Adam og Eva spiste en frugt fra træet – ikke at det var et æble. Ikke desto mindre er det i den kristne, vestlige historie igen og igen blevet gengivet som et æble – hvorfor?
Som en del af projektet inviteres eleverne på en oplevelsesvandring i Buddinge Kirke, hvor de gennem forskellige opgaver udfordres på begreberne nysgerrighed, opfindsomhed, kundskab og fristelse.
|
Målgruppe: Mellemtrin
Projektperiode: Aug.–okt.2010
Anslået timeantal: 6-12 lektioner
Fag: kristendomskundskab, dansk, billedkunst, natur/teknik
Sansevandringen: Buddinge Kirke, 2 lektioner i september tidsrum: 9.10.30 og 11-12.30
|
|
Farlige forbindelser Tilmeldingsfrist: 16. juni 2010
Festivalen Golden Days sætter i september 2010 fokus på temaet: Farlige forbindelser - 1700-tallets internationale impulser. Dette projekt er inspireret af den titel.
Eleverne vil med udgangspunkt i begreberne fornuft og følelse komme til at arbejde med 1700-tallets rationalisme og pietismen. Rationalismens fokus på fornuften som styringsredskab udfordrede pietismens fokus på følelserne samt deres bogstavelige læsning af Bibelen. Derved kom konfrontationen mellem følelser og fornuft til at rokke ved både politiske og religiøse autoriteter.
Projektet giver indsigt i, hvordan disse brydninger lagde kimen til nutidens demokratiske samfund og kvalificerer diskussionen om vores samfunds forståelse af fx ytringsfrihed, religionsfrihed og menneskerettigheder.
Desuden får klassen besøg af en retorikstuderende, der underviser i, hvordan man kan argumentere enten ved fornuft (logos) eller følelse (patos).
Undervisningstilbuddet består af et indledende lærer- og præstekursus, et efterfølgende arbejde i klassen ud fra et tilsendt oplæg, besøg af en retorikstuderende samt et musik-besøg i den lokale kirke.
|
Målgruppe: Udskoling
Projektperiode: Efteråret 2010
Anslået timeantal: 10 - 15 lektioner
Fag: kristendomskundskab, dansk, historie, samfundsfag
Kirkebesøget: varer 2 lektioner
|
|
De syv dødssynder Tilmeldingsfrist: 16. juni 2010
I middelalderen tog man dødssynderne dybt alvorligt. Man formulerede sig frem til de syv værst tænkelige egenskaber: stolthed, grådighed, begær, fråseri, vrede, misundelse og dovenskab. I dag taler vi helst ikke om synd – men onde tunger vil mene, at middelalderens dødssynder i vor tid nærmest er blevet til dyder.
I dette projekt får elevernes viden om arvesynd og dødssynderne. De reflekterer over hvordan disse begreber forholder sig til deres eget liv. Læreren modtager et baggrundsmateriale der stiller skarpt på dødssyndernes historiske udvikling. Dertil kommer små elevhæfter med tekster og billeder.
Som en del af forløbet kommer de ti først tilmeldte klasser til workshop med Karim Maktabi (Stuntman, kropsterapeut og meget vidende inden for kristendommen). I workshoppen udfordres eleverne via stuntøvelser, minidramaer og dialog til at formulere arvesynd og dødssynder i et nutidigt sprog.
|
Målgruppe: Udskoling
Projektperiode: Okt.–nov.2010
Anslået timeantal: 6 - 12 lektioner
Fag: kristendomskundskab, dansk, historie, samfundsfag
Workshop med Karim Maktabi: Uge 43, Gladsaxe Uge 44, Herlev Hver klasse kommer én dag kl. 9-13 (max. 10 klasser)
|
|
Bibeleventyr – den røde tråd i Det Gamle Testamente Tilmeldingsfrist: 16. juni 2010
Igennem fortællinger, fagter, remser og drama får eleverne fornemmelsen af kronologien i Det gamle Testamente: Skabelse, Abraham og Sara, Ismael og Isak, Josef og brødrene, Moses, De ti plager, De 10 bud, Josva, Jeriko, Samuel, Salomon, Israel, Daniel osv.
To fortællere—Judith Evald og Trine Tøndering— kommer ud i klassen. Med sig har de en stor kuffert med 66 små kassetter i. De skal forestille Bibelens 66 bøger. I hver kassette gemmer der sig en lille ting, der giver et link til en af fortællingerne i netop denne bog. Ex: i 1. Mosebog kunne der således ligge en slange eller et æble. Fortællerne starter med jordens skabelse og bevæger sig i de tre dobbeltlektioner gennem 17 bibelfortællinger fra Det gamle Testamente.
Eleverne får alle et lille hæfte hvori de noterer nøgleord til fortællingerne og til sidst har de en lang remse med fagter til, der viser kronologien i Det Gamle Testamente.
|
Målgruppe: 4. klasse
Projektperiode: Sept.-nov. 2010 og feb.-april 2011
Fortællerne kommer i 3 dobbeltlektioner, dertil 2 lektioner til efterbearbejdning
Fag: kristendomskundskab
|
|
Dejlig er den himmelblå Tilmeldingsfrist: 1.oktober 2010
Materialet er et ”kalendermateriale” om himle, stjerner og konger i Grundtvigs salmeunivers. Det er tanken at man hver dag i december tager et nyt vers fra Grundtvigs salme Dejlig er den himmelblå”. I den første version var der 19 vers!
Igennem dem fortællers julens historie. Formen er bygget over: sang, fortælling, aktivitet - et oplæg på ca. 10 minutter hver morgen.
Det pædagogisk sigte er at eleverne tilegner sig viden om Grundtvigs salmeunivers, som han har forsøgt at udforme det til børn. Desuden gennem salmens religiøse såvel som almenmenneskelige tilgang til verden, at lære noget om, hvordan vi tolker og tyder vores verden og bliver dem vi er.
Materialet er udarbejdet og udlånt af Folkekirkens Skoletjeneste i Odense.
|
Målgruppe: Indskoling
Projektperiode: Dec. 2010
Anslået timeantal: 10 - 15 lektioner
Fag: kristendomskundskab, dansk, musik |
|
Julevandring Tilmeldingsfrist: 1. oktober 2010
Julevandringen er en oplevelsesvandring i den lokale kirke.
Via julens bibelfortælling ledes eleverne gennem kirkerummet. De skrives i mandtal hos Kejser August, klædes ud som De Hellige Tre Konger, engle, hyrder, m.v. En af klassens elever bliver stjernebærer og leder til slut eleverne hen til krofatter og stalden, hvor Maris, Josef og Jesusbarnet er.
Klassen besøger den lokale kirke, hvor julevandringen (1 lektion) foregår.
I julevandringen indgår tre salmer, som eleverne øver sig på inden besøget i kirken.
|
Målgruppe: 1. klasse
Projektperiode: nov.–dec. 2010
Anslået timeantal: 3 - 5 lektioner
Fag: kristendomskundskab, musik
Kirkebesøg: varer 1 lektion i uge 47 - 50 |
|
Tro og viden Tilmeldingsfrist: 1. oktober 2010
Materialet lægger op til at arbejde med tro og viden som to forskellige sprog, man kan anvende i forskellige (livs) situationer.
Eleverne arbejder med billedsprog og begrebssprog. De får indsigt i at religiøse tekster som Bibelen ofte anvender billedsprog, der ud fra objektive begrebsforestillinger kan synes absurde, mens de i poetiske forestillinger kan give mening ex. at jomfruer kan føde børn, og at Jesus kunne gå på vandet. Videnskaben taler til forskel herfra i et objektivt begrebssprog, der synes mere logisk begribeligt.
Eleverne inviteres til en event (2 lektioner), hvor fortæller Anette Skov sætter de to sprog i spil for eleverne, som siden arbejder med øvelser i kirkerummet.
|
Målgruppe: Udskoling
Projektperiode: januar 2011
Anslået timeantal: 4-6 lektioner
Fag: kristendomskundskab, dansk
Eventen foregår i Herlev: Uge 3
|
|
Fastelavn – en sansevandring om fest og faste Tilmeldingsfrist: 1. oktober 2010
Fastelavnsfesten indleder fasten. Eleverne arbejder med hvorledes man festede i middelalderen, og hvilke historier der gemmer sig bag fastelavnsfesten. Desuden får de viden om, hvad det vil sige at faste og hvilke traditioner der ligger til grund for fasten.
Eleverne inviteres på en sansevandring i den lokale kirke, hvor de bevæger de sig gennem Flæskedagene, ind i Hvide tirsdag og videre til Askeonsdag. De leger sig ind i festens stemning, mærker på melet, hører fristelyde og dufter til festens og fastens mad.
Efter vandringen kan såvel historiske temaer som etiske dilemmaer om overflod og mådehold bringes i spil i klassen. |
Målgruppe: 2.-4. klasse
Projektperiode: jan.-feb. 2011
Anslået timeantal: 10-15 lektioner
Fag: kristendomskundskab, dansk, historie
Fastelavnsvandringen foregår i den lokale kirke uge: Uge 6-9 (uge 7 er vinterferie) |
|
NARNIA - Løven, heksen og ... Tilmeldingsfrist: 1. februar 2011
Et filmprojekt om kampen mellem "det gode" og "det onde".
Materialet indeholder en gennemgang og fortolkning af filmen, dens temaer og symbolik samt en række arbejdsspørgsmål. Eleverne får eksempler på, hvordan filmen refererer til Den nye Testamente og kristendommens budskab. "Narnia" er anbefalet til elever på 11 år og opefter.
|
Målgruppe: Mellemtrin
Projektperiode: april 2011
Anslået timeantal: 5-10 lektioner
Fag: kristendomskundskab, dansk
Filmen vises i Herlev Teaterbio (dato kommer) Bagsværd Bibliograf den 29. marts 2011 |
|
Tunger af ild - et forløb om pinse Tilmeldingsfrist: 1. februar 2011
Pinsens tema er liv, ånd, sprog og sprogforvirring. Disse temaer undersøger eleverne igennem sang, dans, drama og talekor. I forløbet arbejder elverne med deres sanserne, og der er specielt fokus på kinæstetisk og taktil læringsstil.
Temaet indledes med et lærer/præstekursus ved religions- og dansepædagog, Lone Madsen og cand.mag. i dansk og drama, Ida Bugge.
Kurset er obligatorisk for lærere til de tilmeldte klasser. |
Målgruppe: Indskoling
Projektperiode: Maj – juni 2011
Anslået timeantal: 8-10 lektioner
Fag: kristendomskundskab, dansk, musik |
|
Forberedelses-kurser for lærere og præster |
|
|
Kursus: Farlige forbindelser 1700-tallet Den 25.aug. 2010 kl.13-17 Gentofte Kirke
Undervisere: Professor Erik A. Nielsen, Lektor Bodil Ejrnæs og Professor Uffe Østergaard
Inspireret af festivalen Golden Days 2010 udbyder de folkekirkelige skoletjenester i Regionhovedstaden dette kursus i samarbejde med CFU. Kursets tre oplægsholdere vil belyse, hvordan 1700-tallets rationalisme førte til ændringer i Danmark i synet på menneske, religion og samfund.
Tilmeldingsfrist den 16. juni 2010
OBS: Tilmelding til dette kursus sker via CFUs hjemmeside: cfuns.cubeweb.dk (under kristendomskundskab)
|
|
|
Kursus: Dansen fortæller pinsen Den 17.maj. 2011 kl.14-17 Hellerup Kirke Undervisere: Religions- og dansepædagog Lone Madsen og cand. mag Ida Bugge Der instrueres i, hvordan man kan bruge dans, bevægelse og drama til at åbne og aktualisere bibelfortællinger.
Deltagerne udforsker aktivt pinseberetningen gennem improvisation, dans og drama, og får inspiration til, hvordan man kan bruge den kropslige og musiske dimension i arbejdet med fortællinger i 1.- 3. klasse.
Tilmeldingsfrist den 1. februar 2011
|
|
|
Det er gratis at deltage i såvel kurser som projekter |
|
|
Pædagogisk Central • Værebrovej 156 C • 2880 Bagsværd • 27575667 • fsgh@fsgh.dk |
|