Klassetrin: 5.-6. klasse
Projektperiode: Feb.-mar. 2020
Fag: Dansk og kristendomskundskab
Lektioner: 8-10
Workshop: Uge 8-11 2020
Tilmeldte lærere modtager:

  • Lærervejledning
  • Tilbud om skriveworkshop med forfatter
  • Brevskrivningskit
  • Tilbud om lærerkursus 27. januar 2020

Tilmelding: 30. august 2019

Mellemtrin

At have noget på hjerte

Et projekt om brevskrivning før og nu, hvor eleverne inviteres på skriveworkshop.

Vi lever i en tid, hvor kommunikationen går stærkt og hvor eleverne – også på mellemtrinnet – er hurtige på tasterne. De sms’er og chatter på livet løs.

 

Projektet her inviterer eleverne ind i brevets langsomme verden. De skal både kigge fortidens brevskrivere over skulderen og selv have pen og papir i hånden.

 

Projektet undersøger hvad så forskellige brevskrivere som Paulus, skyttegravssoldater og nutidige flygtninge har på hjerte. Hvordan er deres budskaber nået frem? Hvad mon brevene har betydet for modtagerne?

 

Forløbet introducerer forskellige brevgenrer, og eleverne får viden om Paulus som en central skikkelse i kristendommens historie. Projektet klæder desuden eleverne på til selv at kunne udtrykke, hvad de måtte have på hjerte i et brev til en virkelig eller fiktiv modtager.

 

  Lærerkursus 27. januar 2020: På kurset prøver deltagerne selv kræfter med de kreative skriveøvelser, eleverne  skal bruge i projektet. Oplæg om brevets genre og historie ved cand. mag. Lise Lotte Frederiksen. Kurset foregår i    Hareskov Kirkes sogneshus kl. 13-16.