Klassetrin: 0.-3. klasse
Projektperiode: Feb.-april 2020
Fag/emne:
 Musik, dansk og kristendomskundskab
Antal lektioner: 4-8

Projektet indeholder:

  • Elevhæfter
  • Lærervejledning
  • Hjemmeside med indspillede sange
  • Koncert.

Tilmelding: 30. august 2019

Indskoling

Med store undrende øjne

Salmer og sange, der giver mulighed for at undre sig over livets store spørgsmål.

Nattehimlen, regnbuen, vandets rislen og verdensrummets dybder. Hvordan kan alt dette findes? Projektet Med store undrende øjne... er det tredje i rækken om salmer og sange, der giver indskolingselever mulighed for at undre sig over livets store spørgsmål igennem ord, musik og poesi.

 

I projektet arbejder eleverne med tre nyere salmer i kombination med en sangtekst af Halfdan Rasmussen. Herved tematiseres livsfilosofiske og religionsfaglige spørgsmål med mulighed for tværfaglige samarbejder med dansk- og musikfaget. Projektets salmer og sange er indspillet til fælles sang og arbejde i klassen, ligesom alle tilmeldte klasser inviteres til koncert med de skønne musikere Sille Grønberg og Palle Windfelt.

 

Der er elevoplæg til rim-lege, fortællinger om tekstforfatterne og musikalsk arbejde med melodiernes rytmer og stemninger. Der vil ligeledes indgå en række kunstbilleder i materialet, der lægger op til samtaler i klassen om naturen, menneskelivet og de undrende spørgsmål.