Klassetrin: 3.-4. klasse
Projektperiode: Feb.-april 2020
Fag/emne: Dansk og kristendomskundskab
Antal lektioner: 8-10
Tankerum: Feb.-marts og Maj-juni 2019
Projektet indeholder:

  • Lærervejledning 
  • Adgang til hjemmeside med små film mv.
  • Elevhæfte med samtalebilleder, opgaver mv.
  • Kirkebesøg.

Tilmelding: 30. august 2019

Indskoling

Pesach og påske (3.-4. kl.)

Børn fra Israel og Danmark fortæller om ritualer og højtider omkring påske.

 

Dette projekt giver et unikt indblik i religion set fra børns perspektiv. I en række interviews fra Israel og Danmark fortæller børn til børn om, hvordan de fejrer højtiderne pesach og påske, og hvad de betyder.

 

Den jødiske pesach og den kristne påske tager udgangspunkt i to forskellige fortællinger, men der er alligevel nogle lighedstræk. Ifølge Bibelens fortællinger fejrer Jesu disciple den jødiske påskefest. Derfor begynder projektet i Jerusalem, så eleverne får kendskab til byens store betydning for både jøder, kristne og muslimer.

 

Herefter skal eleverne arbejde med henholdsvis den kristne påske og den jødiske pesach med mulighed for et udblik til den muslimske offerfest. Hvilke fortællinger ligger bag højtiderne? Hvorfor er de vigtige? Og hvordan fejres de religiøst og kulturelt?

 

Som afslutning på projektet skal eleverne med inspiration fra det jødiske sederfad sætte mad til den kristne påskefortælling.