Klassetrin: 7.- 9. klasse

Projektperiode:

Januar-februar 2021

Fag: Dansk og kristendomskundskab

Antal lektioner: 5-10

Projektet indeholder:

  • Lærervejledning
  • Workshop med Det andet Scenarie
  • Kirkebesøg.      

Tilmelding: 2. september 2020


Krop, rum og religion

Projektet Krop, rum og religion - om overgange og ritualer sætter fokus på, hvordan vi bruger ritualer, og hvad de betyder. Eleverne skal arbejde med ritual-definitioner og de skal undersøge ritualers konkrete udtryk: Hvad gør et ritual religiøst? Hvordan ser et overgangsritual ud? Hvilke hverdagsritualer gør mennesker brug af og hvorfor? Er det ritualets rytme, dets trøst eller dets henvendelse til noget uden for mennesket selv, der gør dem uundværlige i et samfund?

Det er i 2020 også uundgåeligt at forholde sig til, hvordan coronakrisen bragte nye ritualer frem i både indland og udland: Faste tidspunkter til at mødes på, til at synge på, til at klappe på. Folkelige ritualer, der var med til at give næring til håb og tro samt til at skabe ro i en kaotisk tid.

Eleverne kommer til at arbejde med forskellige overgangsritualer: Folkekirkens konfirmationsritual, kanel-mandomsprøver ved fødselsdage og tamilske ritualer i overgangen fra pige til kvinde.

Som en del af projektet har vi indgået et samarbejde med teaterselskabet Det andet Scenarie. I corona-perioden drog de rundt i københavnske baggårde og optrådte med den rituelle lysperformance ”LysLevende”. Det er med udgangspunkt i dette æstetiske koncept, at de skaber en performativ workshop for eleverne. Her vil eleverne gennem kropslig bevægelse og kreative øvelser blive inddraget i det rituelle og æstetiske univers. Workshoppen sætter gang i en refleksion om hverdagens og livets overgangsritualer.

Samarbejdet kommer til at afhænge af situationen og muligheden for at mødes. Enten kommer teatret ud til skolerne, eller også kommer workshop eller event til at foregå ved de lokale kirker.