Klassetrin: 5.-6. klasse

Projektperiode: Feb.-mar. 2021

Fag: Dansk, Billedkunst og     kristendomskundskab

Lektioner: 8-11

Workshop: Uge x-x 2021

Projektet indeholder:

  • Lærervejledning
  • ”Øje-på-pind”
  • Hjemmeside
  • Workshop

Tilmelding: 2. september 2020

 

 

 

 

ØjeBLIK - om at se hinanden

 

Hvad vil det sige at være usynlig? Hvad vil det sige at se hinanden? Og kan man ligefrem blive usynlig, hvis man ikke bliver set?

Eleverne arbejder med Tove Janssons fantastiske fortælling Det usynlige barn . Pigen Nini er blevet så overset, at hun er blevet næsten usynlig, men heldigvis kan det lade sig gøre at lande i et ’seende fællesskab’. Tove Jansson fortæller med stor empati, og helt usentimentalt, om det livsvigtige i at blive set.

I forlængelse af Det usynlige barn præsenteres eleverne for Søren Kierkegaards tanker om at se og blive set af andre. For Kierkegaard er måden, hvorpå vi ser hinanden altafgørende, da vi med et enkelt øjekast kan tillægge eller frakende hinanden betydning.

Som supplement til tekstlæsningen arbejdes der billed-kunstfagligt med projektets pointer om det ”at se”, når eleverne i en workshop med billedkunstner Maria Lau Krogh, skaber en skulptur ud af et ”usynlighedskjold”, ord og ansigter.