Juleposen 2020

Julen 2020 nærmer sig. Vi lægger op til at der bliver julehygget, julepyntet og talt om, hvilke juleinvitationer der gives ud i juletiden.

 

Vi har kaldt årets juleprojekt for:

Den barmhjertige skarnsstreg...

Igangsætteren for arbejdet på mellemtrinet er Astrid Lindgrens fortælling om julegildet på Katholt. 

Projektet åbner for spørgsmålet om, hvad der får Emil til at holde gæstebud på gården Katholt, og om det han gør kan kaldes for en barmhjertig skarnsstreg. Projektet handler altså om at dække bord for de andre og om den helt store julefest - den fest som er stor nok til at rumme ALLE.

Hver tilmeldt klasse modtager en pose med undervisningsvejledning, julebog og kreating til elevernes egne tallerkenengle. 

Læreren skal selv sørge for limpistoler, limstifte, sakse og for at kopiere nogle af de ark, der ligger i posen.

Se filmen nedenfor, hvor lærer Anne Rosenskjold forklarer, hvordan man laver sin egen tallerkenengel.