Det centrale i dette forløb er et besøg i den lokale kirke, hvor eleverne selv er med til at skabe julens fortælling.
 

Forud for besøget forbereder I brudstykker af en række julesalmer samt arbejder med figurerne fra julefortællingen.
 

På kirkebesøget bliver eleverne klædt ud som hyrder på marken og engle i luften, ligesom de bliver skrevet i mandtal hos Kejser Augustus.
Som en del af undervisningsmaterialet indgår en række kunstbilleder, som I efterfølgende taler med eleverne om i klassen.

Fastelavn er mit navn! De fleste forbinder fastelavn med grin og sjov, fest og ballade. Men hvad færre tænker på er, at fastelavnsfesten oprindeligt var indledningen på en 40 dage lang faste, der handlede om indadvendthed, afsavn, eftertanke og ro.

Her er forløbet, der giver mulighed for at arbejde med fastelavn og eftertanke i både et historisk og aktuelt lys.  Eleverne får kendskab til traditionerne omkring fastelavnsfesten: Hvorfor opstod den, og hvilken betydning havde den dengang og i dag? 

Med udgangspunkt i gamle traditioner undersøger eleverne, hvad forskellige mennesker gør for at finde ro i teknologiens tidsalder anno 2024.Her præsenteres eksempler fra forskellige religioner.

Tilmeldte klasser inviteres på en sansevandring i en af de lokale kirker. Inspireret af teaterformen sensorisk teater bevæger eleverne sig gennem flæskedagene, hvide tirsdag, askeonsdag og de 40 fastedage for til sidst at være fremme ved påsken. 
 

Hvor tit mon du tænker over vandets alder? Tænker over det kredsløb, der får det 10.000 år gamle vand til at cirkulere fra undergrunden, gennem jordlagene, ind i planternes rødder, op i skyerne, ind i duggens dråber, ind igennem huden og ud i alle kroppens celler? Når vi følger vandet, følger vi også menneskets forbundethed med verden – og den er da for vild!

Vandet giver sammen med solens stråler og jordens muld næring til planter og træer, og som en del af dette forløb skal eleverne arbejde med både vand, frø og jord. De skal gå to veje i undersøgelsen af elementerne: dels skal de kigge på naturen og dels på, hvordan elementerne også i kristendommen er kilde til forundring, fortællinger og symbol-tænkning: Vandet er med i skabelsesberetningen, og frøet er med i lignelsen om sennepsfrøet, der lægges i jorden for at spire og gro.

Som en central del af forløbet skal eleverne på et kirkebesøg, hvor de skal lytte til to “lydbilleder” skabt af teaterfolkene bag teatret Carte Blanche. Det er poetiske og fortættede fortællinger, som eleverne lytter til i kirkerummet og efterfølgende reflekterer over sammen med en præst eller en medarbejder fra skoletjenesten.
 

En hel uges ferie i marts eller april. Der er påskefrokoster og æggejagt, kyllinger og påskeliljer. Men hvorfor er det nu liiiige, vi holder påskeferie? Påsken er den vigtigste højtid i kristendommen, og i dette projekt får eleverne mulighed for at opleve de fortællinger, der knytter sig til påskens dage. Hver påskedag bliver i materialet perspektiveret til centrale almenmenneskelige begreber, så fortællingerne rækker ud over påsken og stiller spørgsmål til menneskelivet mere generelt.

• Palmesøndag - Hvad er forventningens glæde?

• Skærtorsdag - Hvad er fællesskab?

• Skærtorsdag (Getsemane) - Hvad er svigt?

• Langfredag - Hvad er smerte?

• Påskemorgen - Hvad er håb?

Tilmeldte klasser tilbydes en påskevandring i den lokale kirke, hvor både fortællinger og kunstbilleder inddrages. Det kan være en god anledning til at høre præstens udlægning af påskens begivenheder og opleve kirkens rum.